Skiundertøj – syntetisk eller uld?

Står skiferien for døren, men mangler du stadig at finde det helt rigtige skiundertøj? Det skiundertøj der kan sørge for, at du kan holde varmen, og som er både behageligt og afslappet at have på. Og måske endda flot. Mulighederne er mange, men det hele starter ved materialet. For hvad skal skiundertøjet være lavet af?

Vi har lavet en sammenligningsliste mellem syntetiske tekstiler og merinould, der guider dig gennem mulighederne. Forhåbentlig kan du mærke, hvilken løsning der er den bedste for dig.

Syntetiske skiundertøj

Det lyder måske ikke superfrækt med ordet syntetisk, men der er mange fordele ved det. Ikke mindst er syntetisk skiundertøj det bedste i forhold til effektiv åndbarhed og svedtransport. Det er også nemmere at vaske og vedligeholde, da materialerne ikke er så følsomme.

Fordele ved syntetisk skiundertøj:

– Det er effektivt svedtransporterende og åndbart.

– Det er slidstærkt.

– Det krymper ikke, ligesom det heller ikke udvider sig.

– Det er hurtigttørrende.

– Det vejer ikke meget.

– Det koster mindre end skiundertøj i uld.

Ulemper ved syntetisk skiundertøj:

– Det skal vaskes oftere end uld.

– Det varmer ikke så effektivt som uld.

– Det varmer overhovedet ikke, når det er vådt.

Skiundertøj i merinould

Vil du have absolut afslappethed, så er det merinould, du skal gå efter. Det er dyrere end det syntetiske skiundertøj, men det er også desto mere lækkert at have på. Og selvom ordet “uld” måske kradser i dine ører, så skal du ikke være nervøs; merinould er blødt som en barnenumse.

Fordele ved skiundertøj i merinould:

– Det varmer selvom det er vådt.

– Det er antibakterielt, så det kommer ikke til at lugte så hurtigt.

– Det varmer og isolerer bedre end syntetisk skiundertøj.

– Det er selvrensende, så det bliver ikke beskidt på samme måde som andet tøj.

Ulemper ved skiundertøj i merinould:

– Det kan krympe i vask, hvis du vasker det forkert.

– Det er lidt dyrere end syntetisk skiundertøj.

En klar favorit

Vi spurgte folkene bag den fede webshop Black Snow, om de havde et favoritmærke, de kunne anbefale. Og her var svaret entydigt: Sweet Protection.

Med Sweet Protection får du ikke kun exceptionel komfort, du får også den fineste merinould med temperaturregulerende egenskaber og ekstra længde til at overlappe skiunderbukserne. Samtidig er både trøjer og bukser utrolig holdbare, ligesom det er forstærket på udsatte områder som albuer og knæ.

Er du mere til de syntetiske fibre, så anbefaler de mærket Armada, der i den grad formår at lave nogle fede designs til både mænd og kvinder. Tekstilerne er svedtransporterende, og de er alle lavet på en måde, så du får høj komfort og fuld bevægelsesfrihed.

Når du har fundet det helt rigtige sæt skiundertøj til dette års ferie, så und dig selv den luksus at supplere op med et par rigtig gode skisokker. Eller 7 par måske. De har det jo med at blive godt brugte i løbet af sådan en tur. Vælger du et par af høj kvalitet, fx fra førnævnte Armada, så får du skisokker, der har en behagelig pasform, beskytter dine skinneben effektivt, lugter mindre, varmer mere og har en lang holdbarhed. 

Camilla Skøtt