Nyd sommeren på terrassen…

26 July 2020
Pia Nielsen

editorial

Læg selv din terrassebrædder til din drømmeterrasse i alle farver og typer – fra klassiske terrassebrædder i imprægneret træ til moderne komposittræ i alle farver. Terrasser i træ er lune at gå på og kræver ingen fliserens, ukrudtslugning eller snerydning – en træterrasse er altid indbydende og klar til brug!

Hvilke terrassebrædder skal du vælge?

Hvis du ikke er til tungt flisearbejde, lugning og årlig fliserengøring, så er en træterrasse det rette valg for dig. Men der findes flere trætyper og farver indenfor det, der kan resultere i din drømmeterrasse. Overvej fordelene og ulemperne ved de to hovedtyper af terrassebrædder: Klassiske træbrædder og det vedligeholdelsesfrie komposittræ…

De klassiske træbrædder

Fordelen ved de klassiske træbrædder er først og fremmest den patina, selvimprægnerende træsorter som eksempelvis lærk kan få. Den sølvlignende farvetone som tidens tand sætter på nogle trætyper er svær at genskabe kunstigt, og følelsen af rigtig træ under fødderne er også uerstattelig for mange. 

Ulempen ved træbrædder kan være, at de ikke er vedligeholdelsesfrie. Selv de selvimprægnerende sorter er ikke sikret mod billeangreb eller skader. Nogle terrassebrædder i træ kan desuden have en tendens til at opsuge vand i det øverste lag, som gør terrassen fugtig længe efter et regnskyl. 

Hvad med vedligeholdelsesfrit komposittræ?

Komposittræ ligner til forveksling ægte træ – eller gør det? Nogle ser en ulempe ved det æstetiske ved komposittræ, der trods anstrengelserne aldrig 100% kommer til at ligne og føles som træ. En anden ulempe kan være, at den farve, som du vælger til dine terrassebrædder, er den farve, du hænger på. Du kan med andre ord ikke overmale eller på anden måde skifte farven på komposittræ, som du kan på ægte træ. 

Fordelen ved komposittræ er uden tvivl det vedligeholdelsesfrie aspekt, der sikrer, at dine terrassebrædder ser ens ud første dag som 5 år senere. De kunstige træbrædder er desuden mere modstandsdygtig overfor skader og fugt, ligesom ingen biller normalt er interesseret i det kunstige træ. 

More articles