Hvad er angst – og hvorfor får man angst?

17 July 2019
Astrid Pedersen

editorial

Angst er en psykisk lidelse, som udmønter sig på meget forskellige vis afhængig af sygdommens omfang og individuelle faktorer hos den enkelte patient. Den mest grundlæggende form for angst kaldes generaliseret angst, og har ikke som sådan nogle triggers eller objekter for angsten (i modsætning til eksempelvis araknofobi, angsten for edderkopper).

Generaliseret angst kan optræde ganske uprovokeret og på tidspunkter og ved lejligheder, hvor man slet ikke regner med det. Denne uforudsigelighed kan medføre en forværring i tilstanden, fordi patienten simpelt hen udvikler angst for angsten. En angst patient kan vægre sig ved for eksempel at køre i metro eller anden form for offentlig transport, af frygt for pludselig at blive overmandet af et anfald af panisk angst undervejs. Dette er i sagens natur voldsomt invaliderende, og en af de vigtigste årsager til at angst skal behandles professionelt – og helst i de tidlige stadier.

Har jeg angst?

Har du mistanke om, at du lider af generaliseret angst, PTSD, panik angst eller en anden form for angst eller fobi, bør du først og fremmest holde grundigt øje med de mest almindelige symptomer. Angst manifesterer sig i de tidlige og ”milde” stadier som overdreven bekymring, tankemylder og tvangsforestillinger, som kan virke hæmmende i forhold til dagligdags aktiviteter. Du kan også opleve pludselig at blive fyldt op med uforklarlig rædsel, som overdøver alle sanser og kan føles som et kontroltab. Hjertet ræser af sted, du får kvælnings fornemmelser, og oplever en trang til at flygte langt væk.

Denne følelse kan opstå som lyn fra en klar himmel og ramme dig mens du er på kontoret, kører i din bil, sidder i biografen – hvor som helst, og når du mindst venter det. Angst kan behandles med terapeutiske metoder, som tager udgangspunkt i den enkeltes problemstillinger, og som giver angst patienten vigtige redskaber i forbindelse med håndtering af angsten.

Læs mere på https://www.angstekspert.dk/ 

More articles